Brugsvilkår for websiden wearlenses.dk

1. Beskrivelse af ydelser

Disse brugsvilkår regulerer aftalegrundlaget mellem forbrugeren og ALCON Nordic A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S ("ALCON") vedrørende brug af platformen www.wearlenses.dk. Ved at gå ind på platformen www.wearlenses.dk kan forbrugeren købe kontaktlinser fra en optiker efter eget valg samt booke tid til justering og opfølgning. Når der er sket valg af optiker, skifter forbrugeren til denne optikers webside.

2. Minimumsalder og tilgængelighed på platformen

2.1 Forbrugeren har ingen ret til de ydelser, som ALCON tilbyder.

2.2 Registrering er kun mulig, såfremt forbrugeren er fyldt 18 år, medmindre der foreligger en samtykkeerklæring fra en værge. Forbrugere under 18 år, som ønsker at tilmelde sig og gøre brug af ALCONS ydelser, skal frivilligt fremsende en samtykkeerklæring. Alle forbrugere skal i øvrigt på anmodning oplyse deres alder eller dokumentere, at der er afgivet en samtykkeerklæring. Hvis forbrugeren ikke opfylder denne betingelse, kan ALCON ekskludere forbrugeren fra videre brug af ydelserne.

3. Ansvar

De ydelser, der tilbydes på denne platform, er gratis og uforpligtende. Operatøren er alene ansvarlig i det lovfastsatte omfang i tilfælde af en overlagt handling eller grov uagtsomhed. ALCON garanterer ikke, at de tilbudte ydelser fungerer uden afbrydelser og/eller forstyrrelser.

4. Skadesløsholdelse

I tilfælde af krænkelse skal tredjemand gøre krav gældende over for ALCON, og hvis dette krav skyldes kundens opførsel, skal forbrugeren godtgøre ALCON herfor. Skadesløsholdelse omfatter også eventuelle retsafgifter og advokatomkostninger. Forpligtelsen til skadesløsholdelse påvirker ikke forbrugeren, såfremt denne ikke er ansvarlig for krænkelsen.

5. Databeskyttelse

Persondata, som udleveres af forbrugeren efter valget af optiker for det valgte aftalegrundlag med brugeren, indsamles af den pågældende optiker og ikke af ALCON.

6. Afsluttende bestemmelser

ALCON har til enhver tid ret til at ophøre med at levere de tilbudte ydelser. ALCON har til enhver tid ret til at ændre brugsvilkårene. Hvis ALCON ændrer brugsvilkårene, vil forbrugeren blive informeret herom. Fra dette tidspunkt har forbrugeren 30 dage til at gøre indsigelse imod ændringen. Efter udløbet af ovenstående periode træder de opdaterede brugsvilkår i kraft. Hvis frobrugeren gør indsigelse imod ændringen, er ALCON berettiget til at bringe brugerforholdet til ophør uden at respektere opsigelsesvarslet.