HELEN OM AT BÆRE KONTAKTLINSER FOR FØRSTE GANG

Helen - 22

Helen går på en dramaskole, og når hun bliver færdig, håber hun at gøre karriere inden for film og teater. Hun kan lide at gå ture, gå ud med sine venner og at gå i biografen og teatret.

 

Placeholder

Var du nogensinde i tvivl om, hvorvidt du skulle få kontaktlinser?

'Lidt. Min mor har altid brugt kontaktlinser, og af en eller anden grund har jeg altid syntes, det så ret besværligt ud. Alt det der bøvl med at sætte dem i og tage dem ud og rense dem. Og så skræmte tanken om at sætte noget på mit øje mig lidt.'

 

‘NU GÅR JEG MED DEM HVER DAG, OG JEG KAN IKKE LEVE UDEN DEM LÆNGERE.’

Og var det så så skræmmende, som du troede?

'Det var det lidt, første gang jeg prøvede det. Det tog ret lang tid, før det lykkedes. Men jeg blev ved, og i dag behøver jeg ikke engang et spejl for at sætte dem på. Det viste sig også at være langt mindre besværligt, end jeg troede, det ville være. Du skal bare vænne dig til altid at have dit etui og din kontaktlinsevæske med dig. Det er lidt ligesom at huske tandbørsten. Det er det, jeg altid siger til folk nu for at få dem til at give det en chance.'

 

Hvad er de største fordele?

'Når du vænner dig til dem, mærker du dem ikke længere, og du kan se klart hele tiden. Det lyder indlysende, men det er ret fantastisk. Du skal bare sætte dem i, og så forsvinder de ligesom bare. Du mærker dem ikke, og det havde jeg ikke regnet med. I begyndelsen var jeg altid en smule bekymret for, at de ville falde af mine øjne, men det er aldrig sket. Selv ikke når jeg danser og hopper vildt rundt.

 

Er der nogle ulemper?

'Den eneste ulempe er, at du ikke rigtig kan bruge dem, når du bader ved stranden. Jeg har prøvet at lade dem sidde på, på stranden, men sandet og saltvandet giver irritation. Det samme gælder for klor i svømmebassiner – men det irriterer mine øjne, selv når jeg ikke bruger mine kontaktlinser.'

 

 

Har kontaktlinserne nogensinde irriteret dine øjne, når du går ud?

'Måske nogle gange når jeg er ude hele natten. Så kan mine øjne godt blive lidt tørre, særligt hvis jeg er til privatfest, og folk ryger. Men som regel har jeg alt for travlt med at have det sjovt, til virkelig at lægge mærke til det, og jeg kunne altid bare bruge nogle øjendråber, selvom jeg for det meste glemmer at tage dem med.'

 

Og når du lægger makeup?

'Jeg tager altid mine kontaktlinser på, før jeg lægger mascara. Hvis du gør det i omvendt rækkefølge, kan kontaktlinsevæsken ødelægge din mascara. Når jeg fjerner min makeup, tager jeg mine kontaktlinser af først, så jeg kan få al makeupen ordentligt af. Jeg har været med i teaterproduktioner, hvor jeg har brugt meget mere makeup, end jeg gør i hverdagen, og det gør ikke nogen forskel overhovedet. Det giver ingen irritationer.