ALT DU BEHØVER AT VIDE

ALT DU BEHØVER AT VIDE

  • top 4 oftest stillede spørgsmål

    • Kan jeg bruge kontaktlinser?

      Næsten alle kan bruge kontaktlinser. Din kontaktlinsetilpasser vil vurdere, om du kan bruge kontaktlinser, samt forklare dig forskellene på de forskellige typer, så du kan finde frem til den bedst mulige synskorrektion i henhold til dine behov og din livsstil. Kontaktlinser kan korrigere nær- og langsynethed, bygningsfejl og presbyopi samt ændre din øjenfarve med eller uden synskorrektion.

    • Jeg er nervøs for at sætte noget på mit øje

      Det er normalt at føle nervøsitet, når man gør noget for første gang. At stille sig selv spørgsmål som “Vil det fungere ordentligt?” og “Hvordan vil det føles?” er almindeligt. Din kontaktlinsetilpasser vil guide dig gennem processen og du vil nok indse, at det er langt nemmere, end du først havde troet.

    • Er det svært at håndtere kontaktlinser?

      Endagskontaktlinser påsættes ganske enkelt om morgenen og fjernes ved dagens afslutning, hvorefter de smides væk. Månedskontaktlinser skal rengøres efter brug. Dette kan gøres på to måder: Med en let anvendelig multi-opløsning eller en brintoveriltebaseret opløsning til sensitive øjne. Hvis du vil vide mere, bør du læse afsnittet om kontaktlinsepleje herunder eller spørge din kontaktlinsetilpasser til råds.

    • Er kontaktlinser behagelige?

      Nutidens kontaktlinser fremstilles hovedsageligt af bløde, vandholdige materialer, hvilket gør dem yderst biokompatible med dine øjne. Et besøg hos din kontaktlinsetilpasser vil give dig mulighed for, at lade dig røre kontaktlinser og prøve dem på. Flere end 100 millioner mennesker går med kontaktlinser.

  • SYNSKORREKTION

    • Myopi, også kendt som nærsynethed – “Jeg har svært ved at fokusere på objekter, der er langt væk, såsom når jeg kører bil eller ser TV.”

      Myopi, eller nærsynethed, er almindeligt blandt alle aldersgrupper. Det bliver oftest først bemærket hos børn i skolealderen og har det med at fortsætte ind i teenageårene, eftersom øjnene stadig vokser i denne periode. Ofte vil det dog opleves, at synet stabiliseres i voksenalderen.

      Her er nævnt nogle af de mest almindelige tegn og symptomer på myopi:

      • Objekter langt væk, f.eks. en skoletavle eller vejskilte, virker sløret
      • Konstant behov for at knibe øjnene sammen for at se ting tydeligt
      • Hovedpiner pga. overanstrangte øjne
      • Vanskelighed ved at se, mens der køres bil, særligt om natten (nattenærsynethed)
      • Behov for at sidde tæt på fjernsynet, filmlærredet eller forrest i klasselokalet
      • Ikke i stand til at bemærke objekter langt væk
      • Overdreven blinkerytme
      • Man klør øjnene meget

      Hvis disse symptomer påvirker dine daglige aktiviteter i sådan grad, at du eller dit barn ikke kan udføre hverdagsopgaver, bør du gå til en optiker eller øjenlæge. Han eller hun kan vurdere graden af nærsynethed og anbefale, hvad du kan gøre for at korrigere dit syn.

    • Hyperopi, også kendt som langsynethed – “Jeg har svært ved at fokusere på objekter, der er tæt på, såsom ved læsning eller brug af en computer eller mobil enhed”

      Korrektion af hyperopi, eller langsynethed, er sjældnere end nærsynethed, men opleves stadig blandt mange mennesker. Hyperopi kan påvirke børn og voksne, og personer, hvis forældre er langsynede har større risiko for at arve det. Selvom langsynethed ofte starter i barndommen, er det let at overse, fordi børns fleksible øjne naturligt kompenserer for det. Så længe langsynetheden ikke er for voldsom, vil børn kunne se objekter klart på længere afstand og tæt på.

      Symptomerne på langsynethed varierer fra person til person. Her er nogle af de mest almindelige tegn og symptomer på hyperopi:

      • Vanskelighed ved at fokusere på nære objekter, f.eks. en blyant eller en bog
      • Øjenstress, ømme øjne eller en brændende fornemmelse i øjenområdet
      • Konstant behov for at knibe øjnene sammen for at se ting tydeligt
      • Hovedpiner ved læsning eller arbejde ved kort afstand , eksempelvis tegning
      • Krydsede øjne (strabismus) hos nogle børn

      Hvis disse symptomer påvirker dine daglige aktiviteter i sådan grad, at du eller dit barn ikke kan udføre hverdagsopgaver, bør du gå til en optiker eller øjenlæge. Han eller hun kan vurdere graden af langsynethed og anbefale, hvad du kan gøre for at korrigere dit syn.

    • Bygningsfejl – ”Mit syn er nogle gange sløret og delvist forvrænget ved alle afstande”

      Bygningsfejl er ofte nedarvet, så hvis en eller begge dine forældre har bygningsfejl, vil du sandsynligvis også få det. Graden af uregelmæssige kurver i din hornhinde bestemmer, om du får brug for korrigerende linser for bedre at kunne fokusere lysstråler. Forudgående øjenproblemer forårsager ikke bygningsfejl, men der kan være en sammenhæng. Hvis du er nær- eller langsynet (eller begge dele), er det sandsynligt, at du også lider af bygningsfejl, som kræver korrektion. Nogle gange kan astigmatismen være så lille, at symptomerne næsten ikke bemærkes, hvorfor det vedbliver uopdaget i flere år, indtil det dukker op ved en regelmæssig øjenundersøgelse. I nogle tilfælde kan det dog forårsage problematisk synsforstyrrelse.

      Nogle gange kan astigmatismen være så lille, at symptomerne næsten ikke bemærkes, hvorfor det vedbliver uopdaget i flere år, indtil det dukker op ved en regelmæssig øjenundersøgelse. I nogle tilfælde kan det dog forårsage problematisk synsforstyrrelse. Her ses nogle af de mest almindelige tegn og symptomer på astigmatisme:

      • Slørede eller forvrængede billeder på alle afstande
      • Hovedpine
      • Svimmelhed
      • Sammenknibning af øjnene
      • Øjenirritation
      • Vanskelighed ved at se om natten
      • Problemer med at skelne mellem lignende bogstaver og tal, f.eks. P og F eller B og 8

      Personer med bygningsfejl kan opleve symptomer, som gør, at de ser hvad der synes at være en skygge rundt om de ting, de ser på. Det er mest udtalt, når der er stor kontrast i billedet, eksempelvis ved sort tekst på en hvid baggrund eller et lys, som skinner i mørke.

    • Presbyopi – ”Mit syn er nogle gange sløret på korte afstande og jeg oplever øjenstress”

      Presbyopi er en aldersbetinget tilstand, som gør det vanskeligere at se og læse på korte afstande. Som vi bliver ældre, bliver linserne i vores øjne slappere og det bliver derfor vanskeligere at skifte fokus mellem forskellige afstande.

      Presbyopi udvikles gradvist og de fleste personer oplever de første symptomer i starten eller midten af fyrreårsalderen. Her er nogle af de mest almindelige symptomer, du kan opleve ved presbyopi:

      • Sløret syn på normal læseafstand, selv når du har dine almindelige briller eller kontaktlinser
      • Det er nødvendigt at holde læsematerialer ud i armslængde for at kunne fokusere korrekt
      • Hovedpiner
      • Øjenstress
      • Svimmelhed ved læsning eller arbejde på kort afstand

      Kontakt din optiker eller øjenlæge hvis du har udviklet nogle af ovenstående symptomer.

  • KONTAKTLINSEPLEJE

    • Hvilke typer kontaktlinserensevæsker findes der?

      Multi-opløsningsmidler såsom OPTI-FREE® PureMoist® rengører og desinficerer kontaktlinser i et og samme produkt. Nogle multi-opløsningergenfugter også kontaktlinser. Vær opmærksom på at du diskuterer med din kontaktlinsetilpasser, hvilke kontaktlinserensevæsker, der fungerer bedst med dine kontaktlinser.

      Brintoverilte-baserede kontaktlinserensevæsker såsom AOSEPT® PLUS med HydraGlyde® kræver en ét-trins- eller to-trins-proces afhængigt af produktet. De anvender briltoverilte til at dræbe mikroorganismer og sikre en kraftig desinfektion, mens andre systemer kræver en separat rengøringsfase.

      Brintoverilte-kontaktlinserensevæsker er konserveringsmiddelfrie og anbefales ofte til kontaktlinsebrugere, som er overfølsomme overfor de konserveringsmidler, der findes i multi-opløsningerne. Det er imidlertid vigtigt at følge alle trin i produktvejledningerne.

      Saltvandsopløsninger anvendes primært til at skylle og opbevare kontaktlinser i, når du benytter et varme- eller UV-baseret desinfektionssystem. Saltvandsopløsninger er ikke tiltænkt til desinfektion af kontaktlinser.

      En daglig rensevæske benyttes til at rengøre kontaktlinserne forud for desinfektion. Daglige rensevæsker er ikke tiltænkt til desinfektion af kontaktlinser, så det er nødvendigt at anskaffe yderligere produkter.

    • Kontaktlinsepleje - Do's & don'ts

      Hvad enten du er nybegynder eller har brugt kontaktlinser længe, er der nedenfor angivet nogle væsentlige do's & don'ts vedrørende kontaktlinsepleje. Foruden nedenstående råd bør du være opmærksom på at følge din kontaktlinsetilpassers vejledninger samt instruktionerne vedlagt i pakken, så du får en vellykket, komfortabel kontaktlinseoplevelse.

      DO'S

      DON'TS

      DO Hold dig til brug i de tidsrum, som din kontaktlinsetilpasser har anbefalet og bortskaf dine kontaktlinser i rette tide.

      DON’T "Udvid" ikke de førnævnte tidspunkter længere end din kontaktlinsetilpassers anbefaling. Hvis du får at vide, at du skal udskifte dine kontaktlinser hver anden uge, betyder det to uger - ikke tre eller fire.

      DO Rens, skyl og desinficér dine kontaktlinser med en frisk opløsning, hver gang du tager dem af. Husk altid at anvende en frisk opløsning.

      DON’T Brug aldrig spyt, vand fra hanen eller andet lignende end kontaktlinseopløsningen til at fugte og rense dine kontaktlinser.

      DO Hvis dine øjne bliver røde, irriterede, eller dit syn ændrer sig, skal du fjerne kontaktlinserne øjeblikkeligt og opsøge din kontaktlinsetilpasser.

      DON’T Lad ikke toppen af opløsningsbeholderen røre andre overflader, herunder dine fingre, øjne eller kontaktlinser.

      DO Genopfyld altid dit kontaktlinseetui med en ny opløsning i stedet for at føje mere væske til det, der allerede er i beholderen.

      DON’T Del aldrig dine kontaktlinser med andre! Det er uhygiejnisk.

      DO Håndtér kun dine kontaktlinser med rene, tørre hænder. Vask og tør dine hænder grundigt med et fnugfrit håndklæde, før du rører ved kontaktlinserne.

      DON’T Vær ikke nærig med kontaktlinseopløsningen og forsøg ikke at genbruge væsken. Anvend altid en frisk opløsning til at skylle, rense eller lagre dine kontaktlinser i.

      DO Hold opløsningsflasker, som ikke er i brug, lukkede og brug opløsningen før den på flasken markerede udløbsdato.

      DON’T Lad aldrig dine kontaktlinser komme i kontakt med andre væsker - eksempelvis vand fra hanen, på flaske, destilleret, fra en sø eller havvand.

      DO Efter brug skal kontaktlinseetuiet altid tømmes og skylles med en opløsning, hvorefter det skal have tid til at tørre.

      DON’T Skift ikke opløsningsmærke, medmindre din kontaktlinsetilpasser har anbefalet det. Ikke alle opløsninger er ens.

      DO Udskift dit kontaktlinseetui på din kontaktlinsetilpassers anbefaling samt produktinstruktionerne.

      DON’T Genbrug - eller genopfyld - aldrig gammel opløsning med henblik på at desinficere dine kontaktlinserlinser

      DO Sæt kontaktlinserne på, før du lægger din makeup, og fjern kontaktlinserne, før du vasker makeuppen bort.

      DON’T Forsøg ikke at snyde, når det handler om kontaktlinsevedligeholdelse.

    • Myter og fakta om kontaktlinsepleje

      Dage, måneder, år - det er ligegyldigt, hvor lang tid du har gået med kontaktlinser. Der er altid en sandsynlighed for, at du har hørt om en måde at "føje nogle af reglerne" på med hensyn til kontaktlinsepleje, så du kan spare tid eller penge - eller begge dele. Dette kan imidlertid udsætte dine øjne for fare.

      MYTE: Det er helt okay at genbruge kontaktlinseopløsning. Det er bare en markedstaktik, at du skal bortskaffe kontaktlinseopløsningen efter hver brug, så du er nødt til at købe mere.
      FAKTA: At genbruge gammel opløsning eller føje en frisk blanding til en gammel, som findes i beholderen, forringer den friske opløsnings desinfektionsegenskaber. Kontaktlinseetuier kan udgøre kilder til mikrobiel kontaminering. Sørg for at du følger din kontaktlinsetilpassers vejledning samt produktinstruktionerne vedrørende erstatning af dit kontaktlinseetui, så du undgår ophobning af bakterier og restaffald.

      MYTE: Du kan gå med kontaktlinserne i meget længere tid, end der er angivet på emballagen.
      FAKTA: Vellykket kontaktlinsebrug kræver, at instruktionerne følges. Kontaktlinser skal bortskaffes og erstattes i henhold til det skema, som din kontaktlinsetilpasser har lavet, så du får en vellykket, komfortabel oplevelse. Protein, kalk, lipider og andre substanser, der naturligt er at finde i dine tårer, kan ophobes på dine kontaktlinser, hvilket gør dem mindre behagelige.

      MYTE: Det er okay at bruge vand fra hanen til at rense kontaktlinser og kontaktlinseetuier.
      FAKTA: Selv hvis vandet er rent og klart, egner det sig ikke til at rengøre kontaktlinser. Vand fra hanen desinficerer IKKE dine kontaktlinser, og det kan indeholde bakterier, klorin, mineraler og metalpartikler, som kan beskadige kontaktlinser såvel som øjne.

      MYTE: Det er muligt at se på kontaktlinser og kontaktlinseetuier, om de er beskidte.
      FAKTA: Bare fordi kontaktlinserne eller kontaktlinseopløsningen ser rene ud, betyder det ikke, at de er det. Derfor er det vigtigt, at du renser dine kontaktlinser lige efter, at du har taget dem af og at du ALDRIG genbruger opløsninger.

      MYTE: Det er uproblematisk at svømme, mens man har kontaktlinser på, når bare man kan lukke sine øjne. Det er jo bare vand, ikke?
      FAKTA: Du bør aldrig svømme, mens du har kontaktlinser på.

      MYTE: Det tager lang tid at rengøre kontaktlinser og det er besværligt.
      FAKTA:Når du har etableret en rutine for kontaktlinsepleje, behøver ordentlig rengøring ikke at være besværlig.

  • DINE ØJNE

    • Hornhinden

      Hornhinden er den klare, beskyttende overflade, som dækker dit øje. Når du kigger på noget, reflekteres lysstrålerne fra det objekt og ind i dine øjne gennem hornhinden. Lyset fortsætter derefter gennem pupillen, ind i linsen og former et billede, som fokuseres på nethinden. Nethinden består af millioner af små lysfølsomme nerveceller kaldt for stave og tappe, der sender informationer om billedet videre til din hjerne.

      Hornhinden er en vigtig del af din evne til at se tydeligt, fordi den bryder eller bøjer lys, som det trænger ind i øjet, og hjælper med at fokusere det mod nethinden. En korrekt formet hornhinde er rund og glat som en basketball. Lys kan ramme den fra enhver retning og skarpt fokuseres til ét enkelt punkt på nethinden. Men hvis din hornhinde er stejlere på ét område - mere som en amerikansk fodbold end en basketball - vil lyset bøjes i en smule anderledes retning, som det trænger ind i øjet. Dette gør, at lyset rammer nethinden mere end ét sted. Derved skabes bygningsfejl, en tilstand, som får billeder til at se slørede, ujævne eller en smule forvrængede ud.

    • Brydning

      Brydning er, når lys bøjes, eller dets retning ændres af noget, det trænger gennem. Hvis du vil se lysbrydning med dine egne øjne, kan du hælde vand i et glas og sætte et sugerør ned i. Sugerøret vil lade til at være bøjet ved vandoverfladen, fordi lyset brydes, som det trænger gennem det kurvede glas og vand. Den samme type brydning sker, når lys trænger gennem din kurvede hornhinde og glaslegemet, eller væsken, i dit øje. Hvis glasset, altså din hornhinde, ikke er glat og jævn, bliver billedet mere forvrænget og svært for din hjerne at afkode.

    • Sunde øjenvaner

      Mange øjensunheds- og synsproblemer opstår naturligt med alderen og uden åbenlyse tegn eller symptomer. Den vigtigste måde at forebygge øjenproblemer på, så de ikke bliver uoprettelige, er ved at planlægge et årligt besøg hos din optiker. Over 80 % af alle synsproblemer kan behandles, forebygges eller udbedres, så det er vigtigt at få en tidlig diagnose og behandling.

      Foruden regelmæssige øjenundersøgelser kan følgende vaner hjælpe til med at bevare sunde øjne og et godt syn:

      • Vælg de rigtige briller eller kontaktlinser for at korrigere dit syn
      • Desinficér og erstat altid kontaktlinser, som anbefalet
      • Vask hænder regelmæssigt og grundigt, før du rører ved din øjne eller påsætter eller fjerner dine kontaktlinser
      • Gå med solbriller, der blokerer 99-100 procent af alle UVA- og UVB-stråler
      • Undgå rygning
      • Bevar en sund vægt for at undgå systemtilstande - såsom diabetes - hvilket kan føre til nedsat synsevne
      • Vær opmærksom på kroniske sundhedstilstande (f.eks. diabetes eller forhøjet blodtryk)
      • Spis en sund kost fyldt med mørke grøntsager, eksempelvis kål eller spinat, og fisk med et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, herunder laks og tun

Placér kontaktlinsen på spidsen af din pegefinder med rene, tørre hænder.

Træk dit nedre øjenlåg ned med lange- eller ringfingeren på samme hånd, som holder kontaktlinsen. Brug dernæst din anden hånd til at holde det øvre øjenlåg oppe.

Kig direkte på kontaktlinsen eller i et spejl og placér kontaktlinsen direkte og midt på øjet.

Efter du har placeret kontaktlinsen, skal du langsomt slippe først nedre og derefter det øvre øjenlåg, blinke, hvorefter kontaktlinsen burde sidde midt på dit øje.

Imprint

This section is a legal requirement of some european markets. Therefore it will be adapted per market or could be eliminated – if not required.

CLOSE

Luk

Luk